Troværdighedsanalyse 2015: Danskernes tillid til politikerne sætter ny bundrekord

Troværdighedsanalyse 2015: Danskernes tillid til politikerne sætter ny bundrekord

NYHED

”Vi har aldrig tidligere målt så lav en tillid til politikerne, og det er udtryk for en efterhånden fasttømret skepsis over for det politiske system og dets repræsentanter blandt danskerne”

Man troede næsten, at det ikke kunne blive værre. Men det kunne det. Danskernes tillid til politikerne tager endnu et dyk mod bunden og er nu lavere end nogensinde før. Det viser den årlige troværdighedsanalyse fra Radius Kommunikation.

Et nyt hold på ministertaburetterne har ikke fået danskernes tillid til deres folkevalgte til at stige. Tværtimod er danskernes tiltro til politikere lavere end nogensinde før. Det viser den årlige troværdighedsmåling fra Radius, hvor et repræsentativt udvalg af danskerne gennem Epinions Danmarkspanel har vurderet troværdigheden for en række faggrupper.

 

Politikerne placerer sig her – igen i år – lavest i feltet og nyder dermed mindre tillid end både ejendomsmæglere og bilforhandlere. I år gør politikerne sig dog bemærket ved at score den laveste troværdighedskarakter nogensinde i undersøgelsen, som Radius har gennemført hvert år siden 2008.

 

Danskerne vurderer politikernes troværdighed til sølle 1,9 på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er meget høj troværdighed og 1 er meget lav troværdighed. Dermed har politikerne taget et signifikant drop fra sidste års måling, hvor danskerne vurderede dem til en troværdighedsscore på 2,1.

Tillidskrisen spidser til

Den rekordlave tillid til de folkevalgte er udtryk for, at politikerleden har bidt sig fast, forklarer Nicolaj Taudorf Andersen, der er stifter af Radius.

 

”Vi har aldrig tidligere målt så lav en tillid til politikerne, og det er udtryk for en efterhånden fasttømret skepsis over for det politiske system og dets repræsentanter blandt danskerne. Det er kulminationen på de tendenser, vi så ved valget i juni, hvor en stor portion af vælgerne vendte i ryggen til de gamle, etablerede partier for i stedet at søge mod fløjene og nye partier, der gav indtryk af at tone rent flag og formåede at trænge igennem med  klare budskaber og mærkesager,” siger han og fortsætter:

 

”Siden valget har nye personsager og historier om, hvad der i manges øjne ligner magtmisbrug eller lemfældig omgang med offentlig midler, været med at bekræfte et billede af, at nogle politikere er ude af trit med den virkelighed, vi andre lever i. Det bidrager til den skepsis, som danskerne generelt føler over for politikerne.”

Vi stoler mere på skolelærerne

Til gengæld er der godt nyt for landets skolelærere i årets troværdighedsmåling. Danskernes tillid til skolelærerne er nemlig steget siden seneste måling.

 

”Efter lærerkonflikten og uroen om den nye folkeskolereform i 2013 så vi en tydelig effekt af den krig, der herskede på skoleområdet. Det betød, at lærernes troværdighed faldt mærkbart i årene efter. Nu er vi kommet ud på den anden side af konflikten, og mange danskere med børn i skolealderen har sandsynligvis mærket, at der er kommet ro omkring folkeskolen igen. Derfor tager lærernes troværdighed et hop opad, så lærerne nu ligger tæt op af de andre omsorgsfag i vores samfund, som typisk nyder størst tillid blandt danskerne.”

 

Igen i år viser målingen, at danskerne generelt har størst tiltro til de faggrupper, der varetager velfærdsstatens borgernære opgaver. Sygeplejersker ligger helt i toppen sammen med dommere med en troværdighedsscore på 4, mens læger og politibetjente følger lige efter med scorer på hhv. 3,9 og 3,8.

For yderligere information og kommentarer, kontakt venligst:

Nicolaj Taudorf Andersen, seniorpartner og bestyrelsesformand i Radius
Tlf.: 33 32 16 16 / Mobil: 30 63 73 13
Mail: na@radiuscph.dk

Fakta: Troværdighedsanalysen 2015

Radius har undersøgt den danske befolknings holdning til 20 forskellige faggruppers troværdighed. Det er ottende år i træk, at Radius  gennemfører undersøgelsen.

 

Analysen er gennemført i oktober 2015 blandt 965 danskere i alderen 18-66 år via Epinions Danmarkspanel. Resultaterne er vægtet, så undersøgelsen er repræsentativ for den danske befolkning på faktorer som køn, alder, region og uddannelse.