Radius ansætter tre nye medarbejdere

Radius ansætter tre nye medarbejdere

NYHED

Radius sluttede 2016 af med at ansætte tre nye kolleger.

Troels Widding, 45 år, er ansat som senior rådgiver. Han bringer 18 års erfaring som redaktør, journalistisk udvikler og rådgiver med sig og er nu klar til at sætte sine kompetencer i spil hos Radius, hvor han skal arbejde med strategisk kommunikation, branding og PR. Troels kommer til Radius fra en stilling som redaktør for Politikens Lørdagsliv og souschef på Politikens forbrugerredaktion. Troels har en bachelor i dansk og retorik fra Københavns Universitet og er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen i Århus.

 

Camille Bjergvang, 26 år, er ansat som rådgiver. Hun skal arbejde med PR, digital kommunikation og branding for en række af Radius’ kunder inden for it/tech, transport, livsstil og FMCG. Camille har en kandidatgrad i virksomhedskommunikation og digitale medier fra Copenhagen Business School og en bachelorgrad i kommunikation og virksomhedsstudier fra Roskilde Universitet. Camille har tidligere været praktikant hos Radius og kommer senest fra en stilling som konsulent hos reklame- og kommunikationsbureauet ADtomic.

 

Efter en periode som ekstern rådgiver har Radius ansat Anni Vejstrup Thomsen, 50 år, som HR-chef. Hun skal stå for kompetenceudvikling, rekruttering og understøtte organisationsudviklingen. Anni har tidligere blandt andet været HR-chef i TDC, Københavns Kommune og Aalborg Portland samt Management Consultant hos PA Consulting Group. Anni er uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet.