Sociale medier er ikke forbeholdt topchefen

< Tilbage til blogoversigt
mm
FORFATTER

Martin Hartmann Jacobsen

Sociale medier er ikke forbeholdt topchefen

BLOGINDLÆG

Sociale medier er ikke længere en mulighed – men en præmis. Og måden, som professionelle og forbrugere navigerer online, er markant ændret på blot få år. Det stiller åbenlyse krav, men åbner også for helt særlige muligheder.

For lederen kan sociale medier nemlig være en kilde til information, indsigt, samarbejder, salg og dialog.

Tidligere var brugen af sociale medier forbeholdt de unge. Det var her de delte, likede, kommenterede og interagerede om små og store ting. Med hinanden og med virksomheder. Men som tiden er gået, og der er sket en konsolidering af de større sociale netværk som fx LinkedIn, Twitter og Facebook har det ændret, hvem der gør hvad – og hvor. I dag er sociale medier derfor for alle. Om alle så har gavn af sociale medier, er dog en anden snak. Men der er i udgangspunktet en plads til enhver.

Også til lederen.

Elon Musk fra Tesla, Amazons Jeff Bezos, Facebooks Mark Zuckerberg og Rupert Murdoch fra NewsCorp er eksempler på udenlandske topchefer og ledere, der aktivt benytter sociale medier – og endda på forbilledlig vis. Men danske ledere holder sig bestemt ikke tilbage.

I Danmark er Coops Peter Høgsted, Mads Nipper fra Grundfos, Anders Dam fra Jyske Bank og serieiværksætteren Martin Thorborg blandt de kendte ledere, der skaber iøjnefaldende debat og vedkommende samtaler de på sociale medier.

Men betyder det så, at man skal være topchef for at være aktiv på sociale medier? Absolut ikke. Snarere tværtimod. For gevinsterne er de samme, uanset ledelsesniveau.

Digital ledelseskommunikation

Sociale medier repræsenterer først og fremmest en fantastisk mulighed for kommunikation og dialog: Det giver anledning til at være tæt på forretningen, tæt på medarbejderne og kan være med til at understøtte lederens eget personlige brand. Men en mulighed for lederen er også at:

Repræsentere virksomhedens ansigt udadtil. Virksomhedens corporate kanaler skal typisk imødese alt fra marketing, kundeservice, produktudvikling og salg over produktlanceringer. Men lederens egen profil kan give den personlige vinkel på de samme emner – og tilføje holdninger. Det giver et andet indblik og kan dermed danne rammen for en mere personlig historiefortælling.

Være et digitalt forbillede. De fleste virksomheder har en strategi for den digitale tilstedeværelse (ellers er det med at komme i sving!), og lederen kan her vise vejen ved selv aktivt at være til stede online. Det er en måde at vise, at man vil digitalisering i praksis, og at man gerne deler ud af viden og holdninger.

Sætte agendaer og iscenesætte tiltag. Tidligere blev traditionelle kommunikationskanaler som presse, årsrapporter, nyheder, interviews osv. brugt til at etablere holdninger. Men nu kan ét opslag på et socialt netværk eller et enkelt blogpost hurtigt sætte scenen. Og lederen kan her tale bredt eller målrette budskabet afhængigt af modtagere – til såvel forbrugere som medier.

Tale om resultater – store som små. Fortæl om det gode regnskab, de fine cases og de nye arbejdsmetoder. Det er både kvantitative og kvalitative resultater, der fortæller om virksomhedens styrker. Dygtige medarbejdere er oplagte at sætte i fokus. Ligesom sociale medier er en oplagt mulighed for at fortælle, hvordan agile metoder, silonedbrydning eller ny software i kundeservice styrker arbejdsgangene. Men tilføj gerne en skarpvinklet fortolkning eller to, så du ikke blot videreformidler fakta direkte, men fokuserer på ekstra værdi til dine læsere – eller følgere.

Gøre organisationen klogere. Der findes næppe bedre kanaler end sociale medier til at blive klogere på samtaler og tendenser i en virksomhed. Det kan i sig selv være lærerigt for lederen, men kan i høj grad også kanalisere viden ind i organisationen.

Inspirere internt og eksternt. Vi vil alle gerne arbejde med faglige fyrtårne, som kan gøre os klogere. Dem vil vi også gerne interagere med digitalt. Thought leadership etableres ikke på én dag, men søg positionen på dit felt ved at dele relevant viden.

Indhente inspiration og viden. Både i Danmark og internationalt. Sociale netværk er en guldgrube af viden, hvad enten man orienterer sig nationalt eller internationalt. Følg thought leaders, førende blogs og medier, eller søg på hashtags relateret til dit felt.

Få svar på og besvar spørgsmål. En indsigt, der mangler? En foredragsholder til et arrangement eller den bedste café til arbejdsmødet i Odense? Send din forespørgsel ud, og udnyt de sociale mediers mulighed for decentral distribution af viden – og brug fx #dkledelse, #twitterhjerne #dkbiz eller lignende relevante hashtags.

Få en (nemmere) adgang til pressen. Mange journalister og medier er særdeles aktive på sociale medier. Og mange historier starter i dag via et socialt netværk. Her kan særligt Twitter være et værdifuldt redskab til at komme i kontakt med journalister.

Opdyrke partnerskaber og potentiel ny forretning. Vis din viden, indgå i dialog og bland dig i samtaler, hvor du har noget på hjerte. Gode relationer skader sjældent muligheden for nye samarbejder.

Understøtte employer branding og rekruttering. Potentielle og eksisterende medarbejdere vurderer i dag en virksomhed via langt flere kanaler end tidligere. Her kan en aktiv leder være med til at skabe et billede af en proaktiv og fremsynet virksomhed. Og med millennial-generationens høje forbrug af digitale kanaler in mente kan en aktiv digital tilstedeværelse vise sig endnu vigtigere, hvis de nye talenter skal lokkes til.

Facilitere employee advocacy. Væn dig til begrebet, for det kommer til at fylde meget i 2016. Det handler om, hvordan der kan laves en struktur for deling af indhold eksternt. For kan man få virksomhedens ansatte til at dele nyheder og viden, findes der ikke bedre ambassadører. I tilgift vil spredningen være organisk, ”gratis” og troværdig.

Sociale medier indeholder således masser af potentiale for lederen. Både på kort og lang sigt – og både for lederens virksomhed og personlige brand. Det kræver en indsats, men ved konsistent brug kan resultatet fint stå mål med indsatsen.

Og sat på spidsen kan man velsagtens argumentere for, at lederen er nødt til at være til stede på sociale medier. Samfundet er dybt digitaliseret, og store dele af vores kommunikation foregår online. Hvis man som leder tillader sig at ignorere dette, åbner det op for spørgsmål om, hvorvidt man så tør at gå glip af en værdifuld mulighed.



FAKTA: Hvilke sociale medier skal lederen være tilstede på?

Lederen skal kort sagt være der, hvor det er relevant. Her er ingen endegyldig sandhed eller ét rigtigt svar, da det helt og holdent kommer an på den enkelte person. Derfor:

  • Vurder, hvor det er relevant ift. virksomheden.
  • Vurder, hvor det er relevant ift. personlig brug.
  • Overvej, om Facebook fx skal repræsentere den personlige vinkel, og LinkedIn skal være den mere corporate.
  • Er du mere til kort og hurtig kommunikation, er Twitters 140-tegns begrænsning berigende.
  • Trives du med at skrive længere blog posts, er en blog en oplagt mulighed.
  • Tommelfingerregel: fokuser indsatsen på de platforme, der er store i Danmark, særligt Twitter, LinkedIn og Facebook. Men suppler gerne med et link til din præsentation på Slideshare eller rekrutteringsfilmen på YouTube.
FAKTA: Hvad skal man være opmærksom på?

Et af grundelementerne i sociale medier er dialog. Gør dig derfor klart, hvad du vil opnå med indsatsen. Og især hvad du vil være med til. For sociale medier opererer ikke med kontortid. Derfor:

  • Håndterer du kundehenvendelser, eller sender du dem videre til kundeservice?
  • Hvordan forholder du dig til reklamationer eller produktspørgsmål?
  • Hvor langt vil du gå i dialogen – og hvad vil du ikke svare på?
  • Hvor ofte er du til rådighed – og hvornår?
  • Hvad vil du blande dig i? Kast dig ud i indsatsen, men gør det med omtanke.

 

Indlægget er tidligere publiceret i magasinet “Ledelse i udvikling” nr. 2/2016

   FORFATTER
mm

Martin Hartmann Jacobsen

Kommentér