Opinion: Magtforholdene skifter hvis grøn energi flytter ind på finansloven

< Tilbage til blogoversigt
mm
FORFATTER

Asbjørn Haugstrup

Opinion: Magtforholdene skifter hvis grøn energi flytter ind på finansloven

BLOGINDLÆG

Til efteråret kan PSO-tariffen ende i graven. Fremover skal pengene nok findes på finansloven, og det kan få afgørende betydning for, hvem der bestemmer i dansk energipolitik. Det er ikke småpenge, der opkræves i PSO-tariffer. Forventningen er, at der i 2016 skal opkræves ca. 7,5 mia. kr.

Størstedelen går til tilskud til vedvarende energi, og det er forklaringen på, at PSO’en svinger så meget fra år til år: Når elprisen er høj, er PSO’en lav og omvendt, og på den måde får mølleinvestorerne den mindstepris, de er blevet lovet, uanset den faktiske strømpris.

Vores nuværende PSO-ordning kan nok ikke fortsætte. Inden 2017 skal modellen ændres, for EU finder den diskriminerende. Udenlandsk elproduktion har ikke adgang til de støtteordninger, som PSO’en finansierer. Og det går ikke.

Derfor er der lige nu heftig debat om, hvad der er den rigtige fremadrettede model. Og meget tyder på, at omkostningerne til vedvarende energi fremover skal hentes via indkomstskatten. Det betyder, at finansieringen af den grønne omstilling flytter ind på finansloven.

Fordele og ulemper ved ny model

Argumenterne for finansiering via indkomstskatten er bl.a., at det i sig vil frigive 1 mia. kr., fordi skævvridningerne vil være færre end med PSO’en. Det vil også fjerne den hårde beskatning af el, vi har i Danmark. En beskatning der svækker den grønne omstilling, fordi et vigtigt element i omstillingen er, at vi skal have el fra vedvarende energikilder masseret ud i alle hjørner af samfundet.

Modstanderne argumenterer omvendt for, at de høje indkomstskatter i Danmark er et endnu større problem end PSO’en.

Hvad mange imidlertid overser, er, at en finansiering af den grønne omstilling via finansloven vil ændre det politiske spil omkring dansk energipolitik.

Fristende at droppe det grønne

I dag er energipolitikken fastlagt over flere år af et meget bredt flertal i Folketinget fra Enhedslisten til Dansk Folkeparti med Liberal Alliance som eneste undtagelse. Hvis det fremover er finanslovpartierne, der skal finde finansieringen, vil udgifterne til grøn omstilling pludselig skulle vejes op imod udgifterne til vuggestuer, plejehjem og flygtninge.

Når vi taler finanslove, er det i aksen mellem Socialdemokraterne, Venstre og Dansk Folkeparti, at de store beslutninger normalt træffes. Hvorfor skulle de – finanslovpartierne – invitere andre med til at formulere energipolitikken? Det sker næppe.

Finanslovspartierne tager over

Hvad betyder det så? Hvis der skal findes et beløb på mange milliarder, er det en stor mundfuld at sluge for de partier, der skal forhandle skat i efteråret med det hovedmål at sænke netop indkomstskatterne.

Vil den ændrede finansiering friste til, at man betragter energiforliget som ophævet, så der kan spares på tilskud til f.eks. sol og biogas? Og hvad med kystmøllerne, selvom processen er sat i gang?

Havvindmølleparken Kriegers Flak synes mere sikker – også på grund af forsyningssikkerheden i Østdanmark.

Når det nuværende energiforlig udløber, kan “finanslovpartierne” tage helt over – og fællesmængden af deres energipolitik er noget anderledes end den fællesmængde, der også omfatter partier som SF, Enhedslisten og De Radikale. Mindre grøn kort fortalt.

Indlægget er oprindelig bragt i Børsen d. 15. februar 2016

   FORFATTER
mm

Asbjørn Haugstrup

Kommentér