Derfor skal topchefer se Bedrag

< Tilbage til blogoversigt
mm
FORFATTER

Peter Jepsen

Derfor skal topchefer se Bedrag

BLOGINDLÆG

“Mit gæt er, at hvis man spurgte danskerne, vil flere nok svare, at de kender Alexander Sødergreen, men ikke Jes Søderberg.”

Perception is reality. Derfor må enhver virksomhed forholde sig til den virkelighedsopfattelse, som dens interessenter har. Uanset om denne opfattelse er baseret på fakta eller fiktion. Det er en gammel sandhed, at det ikke er dit budskab, men modtagerens opfattelse af dit budskab, som afgør din kommunikations succes. Og perceptionen hænger altid sammen med den kontekst, kommunikationen foregår i. Konteksten for din virksomheds kommunikation hænger derfor også sammen med den branche, I er en del af, og den generelle opfattelse af ’virksomheder’.

Derfor skal du som topchef se med, når sidste afsnit af Bedrag ruller over skærmen på søndag. Serien tegner et lidet flatterende billede af erhvervslivet og, ikke mindst, topchefer, som manipulerer og svindler, så vandet bogstaveligt talt driver ned ad tv-skærmens inderside. Selvom det ’blot’ er søndagsunderholdning, er der alligevel grund til at følge med. Tidligere serier har nemlig vist, at grænserne mellem drama og dagligdag ikke er helt så skarpe endda, og at serierne også sætter deres præg på den virkelige verden.

Første selve serien Bedrag. Ja, det er fiktion. Også selvom serien ifølge bagmændene – for nu at bruge det udtryk – er inspireret af kendte erhvervsskandaler som Nordisk Fjer, IT Factory og OW Bunker. Sager, der i sig selv er sig er så utrolige, at der egentlig ikke er behov for at tilsætte yderligere drama. Der er rigeligt stof til en spændingsroman eller tv-serie for den sags skyld. Bedrag lægger så nogle ekstra lag på i form af ’rigtige’ forbrydere uden for bygningerne af glas og stål, højspændte scener og mordgåder. Og selvom DR bruger det gamle trick med at lade virkelige nyhedsjournalister optræde i serien, er det nok de færreste, der rent faktisk tror, at 21 Søndag er begyndt.

Tradition for at debattere serie

DR har en lang tradition for store søndagsserier, og omverdenen har en lige så lang tradition for at debattere dem. Så allerede her har fiktionen en direkte effekt på den virkelige verden. Men er det ikke ligegyldigt, når det nu ’bare’ er fiktion? Det spørgsmål kan besvares med ét tal: 1864. Stor ståhej for ingenting? Eller skyldes balladen måske, at både politikere og serieskabere ved, at store dramaer kan påvirke, hvordan vi opfatter virkeligheden? De stærke historier taler til følelserne, hvilket som bekendt er et langt stærkere kommunikationsværktøj end kolde fakta.

Et er, at fiktion kan påvirke, hvordan vi opfatter historiske begivenheder, vi ikke selv har en førstehåndserindring om. Eller som vi har svært ved at faktatjekke. Noget andet er serier, som handler om begivenheder, der ligger tættere på vores egen tid. Hvis vi springer over alletiders måske mest populære DR-serie, Matador, og en anden historisk serie, Krøniken, kommer vi frem til et nutidigt drama, nemlig Borgen. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om den var med at gøde jorden for Danmarks første kvindelige statsminister, men debat skabte den i hvert fald. Eksempelvis førte et afsnit af Borgen, der satte kritisk lys på svinebønders brug af antibiotika, til en kraftig reaktion fra Landbrug & Fødevarer, som frygtede for dansk eksport af svinekød til lande, hvor seerne også indtog Borgen efter aftenkoteletterne. Og forud for et andet afsnit, der handlede om prostitution, lancerede De Konservative et konkret politisk udspil om samme emne.

Så er vi tilbage ved Bedrag. Sidste søndag blev serien set af næsten 1,3 mio. seere. Med al respekt, så er det altså ni gange så mange som antallet af daglige læser af nærværende avis (Børsen, red.). Selvom mediebilledet i dag er langt mere fragmenteret og individualiseret end i tv-monopolets tid, kan drama stadig sætte dagsordenen. Alene derfor er det relevant at følge med i, hvilket billede af erhvervslivet serien tegner. Mit gæt er, at hvis man spurgte danskerne, vil flere nok svare, at de kender Alexander Sødergreen, men ikke Jes Søderberg. På trods af, at Sødergreen kun har stået i spidsen for en fiktiv virksomhed i 10 uger, mens Søderberg stod i spidsen for Danmarks største virksomhed i 14 år.

Så løsn slipset, tag en pause fra Business på TV2 News og snup i stedet det sidste afsnit af Bedrag søndag aften. Så er du lidt bedre klædt på til at møde danskernes opfattede virkelighed mandag morgen.

Indlægget er oprindelig bragt i Børsen d. 28. februar 2016

   FORFATTER
mm

Peter Jepsen

Kommentér